SE DET SKE FOR WEB-TV

»Jeg hader egentligt at se bagud, bare for to måneder siden så det jo anderledes ud. Kvaliteten er blevet bedre på bare to måneder. Vi er blevet mere sikre på, hvad vi laver.« Sådan siger redaktør på BT TV Uffe Jørgensen i den nye rapport ’Webtvaviserne’ om de danske mediers brug af web-tv i nyhedsformidlingen. Rapporten tilbyder ikke alene et let anvendeligt begrebssæt til web-redaktionerne, men peger også på de steder, hvor redaktionerne bør satse endnu hårdere. For måske går den galoperende udvikling inden for web-tv slet ikke så hurtigt endda.

AGNETE SCHEEL

De danske medier udvikler og eksperimenterer ivrigt med web-tv på både indhold og form. Læren af det ihærdige arbejde er nu samlet i en ny rapport fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet udarbejdet af journalistisk lektor Rune Michelsen og cand.public. Signe Rosendal Rasmussen. Rapporten analyserer ni danske mediers web-tv i uge 2, 2011, og resultatet er indtil flere opsigtsvækkende nyheder – blandt andet om de nyhedsværdier, som tilsyneladende er styrende for tidens visuelle webnyheder.

De 10 nyhedskriterier

Rapporten afslører, at de gode, gamle VISAK-kriterier (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt) stadig er gangbare i redaktionslokalerne. Men kriterierne er ikke ’gode nok’, når det handler om at forklare, hvordan historierne bliver prioriteret. Hvor de gamle nyhedskriterier kan tælles på venstre hånd, kan de nye tælles på højre, og det er denne hånd, der bestemmer, hvilke historier der skal fortælles med levende billeder på web.

’News you can use’. Guide- og forbruger-tv er populært hos brugerne. Det gælder alt fra saglige råd til køb af sommerhus og til fiffige tricks til at skrælle et granatæble. Jyllands-Posten havde 25 % ’News you can use’ i uge 2.

’Konfrontation’. En skurk, en kendt eller en politiker. Er der sådan en, og kan han eller hun konfronteres med et kamera ved skulderen, er det et stærkt kriterium, der i sig selv kan være afgørende for, om historien bliver prioriteret.

’Dokumentation’. Korte, rystede klip fra jordskælv, hemmelige lydfiler eller politikere, der går bersærk. Det er alle klip, vi har set på web-tv, og som fungerer som dokumentation med høj troværdighed. De vises oftest uden videre journalistisk bearbejdning, men er meget populære hos brugerne.

’Eksklusivitet’. Solo-historien er også i høj kurs på skrift, men det har en helt særlig værdi for web-tv og derigennem for mediet i helheden. Web-tv er nemlig ikke helt så let at citere for de andre medier, noget der overgår en ganske pæn del af det skrevne indhold, og derfor bliver de eksklusive web-tv-historier særligt værdifulde.

’Klik-factor’. Skriver man om sex og pistoler i rubrikken, haler man med garanti mange klik hjem, også selvom indslaget viser sig ikke at være særlig sexet. Men klik-faktor er væsentlig for prioriteringen af web-tv. »Klik påvirker. Klik er retningsanvisende. Klik er ikke altafgørende – men vigtige.«

Gode historier og ikke mindst gode billeder er styrende for historierne på web-tv, ifølge rapporten. Men produktionen og kvaliteten af billederne er knap så væsentlige faktorer for, hvad der bliver bragt. Materialet behøver ikke være journalistisk bearbejdet, der behøver ikke være særlig mange kilder, og indslagene er oftest ganske korte.

Indhold frem for form

Rapporten tilbyder ikke alene en fordobling af nye kriterier til brug på web-redaktionerne, men også en fordobling af de genrer, det bliver bragt i. Den klassiske nyhed eksisterer stadig under nyheds-tv, og de er trods fremvæksten af nye genrer og nye nyhedskriterier den mest dominerende form. Det samme gælder ugeblads-tv og forbruger-tv, der ifølge rapportens kategorisering er opbygget på samme måde som på tv.

En ny form, og en af web-tv’s forcer i forhold til dokumentation og ofte fascination, er ’se det ske-tv’. Det er karakteriseret ved korte klip ofte uden kilder, speak eller redigering. ’Se det ske-tv’ kan være klip fra naturkatastrofer, en tyk disco-dronning eller et uheld med snerydningen.

Rune Michelsen og Signe Rosenkvist peger desuden på ’Talking heads’, hvor en redaktør eller ekspert kommenterer på politik, kultur, tendenser og så videre. Det er en fremgangsmåde, som specielt Politiken ofte benytter sig af. Endeligt nævner rapporten de nye og knap så brugte ’Video-blogs’ eller ’Vlogs’ – en blog på video. Det er kun bt.dk og jp.dk, der bruger disse i den pågældende uge.

Den brede dækning i små niche-indslag

Alle de analyserede medier har en bred dækning, som rapporten inddeler i ti stofområder, og alle medierne dækker mindst ni områder. Mediernes arbejde med web-tv adskiller sig dog ikke overraskende på flere områder. Eksempelvis er jp.dk stærk på erhverv og sport, mens dækningen af underholdning næsten ikke fylder noget. Omvendt ser det ud på eb.dk web-tv, der i høj grad har underholdning på webbens levende billeder. En stigende tendens for både eb.dk og bt.dk ifølge rapporten.  Politiken.dk og b.dk har en overvægt af politik og katastrofer, og bt.dk har som de eneste en særlig stor dækning af kriminalstof.

Men generelt er mediernes indhold ikke særlig forskelligt, og den brede dækning har nu engang sin berettigelse på de store medier. Det gør det blot også vanskeligt for medierne at skille sig ud. Det skyldes dels, at medierne langt fra producerer alle deres indslag selv. I uge 2 i 2011 lavede de samlet set knap en tredjedel selv. Resten kom fra nyhedsbureauerne Ritzau, AP eller Reuters eller eksempelvis Bilmagasinet eller amatøroptagelser.

Hurtigere og bedre

Rapporten er med vanligt akademisk fynd struktureret omkring tre analytiske niveauer: Prioritering, produktion og publicering. Og i analysen af publiceringsforholdene fremgår det blandt andet, at ’Rubrikker er GUD…”, og så bliver der fremhævet en række konkrete bud på, hvor web-tv-redaktionerne bør satse endnu hårdere.

Ud over et grundigt arbejde, let tilgængelige illustrationer og et udvidet begrebs-apparat, opstiller rapporten ’Webtvaviserne’ nemlig også en liste med nogle af de væsentligste udfordringer, som web-tv står foran. Og som måske er skyld i, at den rasende udvikling, som blev forudset for web-tv måske ikke raser over hovederne på redaktioner, selvom det nok føles sådan. Den er snare udeblevet.

Udfordringerne er blandt andet, at web-redaktionerne svarer til en lille mus, som piler af sted i en trædemølle, der står på toppen af skildpadde. Det er små redaktioner, der skal dække et stort stofområde med få ressourcer og i en rasende fart.

Derfor foreslår rapporten med afsæt i undersøgelsen og de mange interviews med web-tv-redaktørerne, at redaktionerne blandt andet benytter sig af flere ’produktionelle-alliancer’. Et samarbejde med organisationer, magasiner eller private om indhold, er både billigt og stærkt på indholdssiden. Rapporten fremhæver specielt jp.dk for at være langt fremme på denne front. De samarbejder blandt andet med: Bilmagasinet, Mobilsiden.dk, Trafikken.dk og lignende.

Rapporten opfordrer til, at web-stederne udvikler deres tv-universer og de ’playere’, som indslagene afspilles i. Det er ikke nødvendigvis nok at levere indslagene i en simpel player. Det kræver, at indslaget bliver placeret i en kontekst for læseren.

Sidst, men ikke mindst – slet ikke for redaktionerne vil nogle mene – gælder, at rapporten fra Syddansk Universitet opfordrer redaktionerne til at få et hurtigere work-flow og en skarpere indholdsmæssig profil. Den brede dækning er god, men ikke helt fra øst til vest.

Rapporten ’Webtvaviserne’ er skrevet af journalistisk lektor Rune Michelsen og cand.public Signe Rosendal Rasmussen fra Syddansk Universitet, april 2011. Den blev til med støtte fra Pressens Uddannelsesfond. Læs hele rapporten her.