Når nyhedsforbrugerne får følelser

PETER BRO

Eksperimentelle studier udgør en forsvindende lille del af den samlede forskningsindsats inden for områder såsom medier, journalistik og kommunikation. Men deres gennemslags-kraft uden for forskningsrækkerne er ofte mange gange større end mere traditionelle former for skrivebords-studier, hvor store mængder medieindhold, internet-surveys og andre former for datamateriale indsamles og behandles. Det gælder også Cathrine Gyldensteds master-afhandling ”Innovating News Journalism Through Positive Psychology”, som blev indleveret til University of Pennsylvania i efteråret 2011.

Trods den amerikansk-klingende titel på både universitet og den 72-sider lange master-opgave er forfatterinden pære-dansk, og hun har en inspirerende flerårig karriere bag sig hos blandt andet Danmarks Radio. Med den baggrund virkede det oplagt for den danske journalist, at afslutte hendes psykologistudie på den anden side af Atlanten med at afprøve, hvordan læsere reagerer på forskellige nyhedshistorier. Det blev til seks forskellige artikler, med varierende grader af problem- og konfliktorienterede vinklinger, hvortil mere end 700 respondenter gav deres besyv med i forhold til, hvordan de enkelte artikler påvirkede dem.

Med den slags eksperimenter springer en mængde metodiske problemstillinger i øjnene: At deltagerne er bevidste om, at de deltager i et eksperiment og dermed forholder sig anderledes end i en normal nyhedsforbrugs-situation. At deltagernes læserækkefølge af de enkelte artikler kan smitte af på deres opfattelse af de efterfølgende artikler. Og så videre og så videre. Men langt de fleste indvendinger er her berørt i sober, saglig og effektiv kritik-nedbrydende stil, så man som læser haster gennem de mange akademiske begreber og betragtemåder for at komme til konklusionen.

Og ja, her er masser at glæde sig over for tilhængere af konstruktive nyheder, problemløsende journalistik, public journalism, aktions-journalistik, og hvad der ellers bliver benyttet af beteg­nelser i denne tid for at beskrive alternative former og normer for nyhedsformidling, der forsøger at mindske de negative konsekvenser, som mere traditionelle konflikt-orienterede nyheds-artikler og –indslag kan have. Følelsesmæssigt skal der således adskillige positivt vinklede nyhedshistorier til at opveje bare en enkelt negativt vinklet nyhedshistorie, tyder Cathrine Gyldensteds studie på.

Om det så er danske mediers – eller de engelsk-amerikanske medier, såsom CNN, BBC og Huffington Post, der i øvrigt selv har udbedt sig kopier af opgaven og kommentarer fra forfatterinden – ansvar at sørge for mere positive sindstilstande blandt deres mediepublikum, er et andet opgør, som venter på at blive taget. Her i hvert fald et ikke bare interessant men også solidt afsæt for fornyede diskussioner i redaktions- og undervisnings­lokaler om, hvad journalistikken bør og gør.

Kilde: Cathrine Gyldensted (2011) Innovating News Journalism Through Positive Psychology, University of Pennsylvania. Opgaven kan downloades her.