Leder: Hjælpetjenesten

»Indrømmet,« skriver jeg med fem fingre, mens jeg løfter venstre hånd til en edsaflæggelse. Jeg har i min tidligere karriere som presse- og kommunikationsrådgiver udnyttet mange nyheds­medier og –formidlere til at hjælpe mine skiftende arbejdsgivere. Hvad enten målet var at skaffe flere vælgere eller højere omsætning af dagligvare-produkter anvendte jeg dansk journalistik til at besnære eller direkte betvinge alt fra borgere til beslutningstagere nye hold­ning­er og handlinger.

For ligesom mange hundrede andre mennesker i dette land har jeg stillet mit engagement, mit eksamensbevis og de evner, som kommer derfra, til rådighed for velbetalende partier, organisationer og virksomheder. Samfundsaktører, der af egen kraft eller ved andres mellemkomst har forholdt sig til, at deres succes og fiasko i stigende grad bliver afgjort af måden, hvorpå de bliver omtalt, itale- eller iscenesat i nyhedsmedierne. Så ja, jeg indrømmer blankt, at jeg har levet – og levet godt – af at kunne udnytte nyhedsmedierne.

Men denne livshistorie, der minder om mange andre mediefolks, afholder mig ikke fra at synes, at der er noget grundlæggende ganske, ganske usundt ved en udvikling, hvor økonomien er med til at afgøre, hvem i dette land, som kan få kvalificeret kommunikationshjælp. For der er masser af uformuende mennesker i dette land – skoleledere, bagermestre, restauratører, studerende, pensionister mv. – som pludselig kan finde sig i et behov for at få hjælp til, hvordan man skal forholde sig til en journalist.

Sådanne økonomisk betingede skævheder i adgangen til hjælpende hænder og hoveder har fået andre brancher til at lade altruismen og den demokratiske idealisme til at råde. Sådan som det måske kendes bedst inden for dansk jura. Hvad enten det skyldes rendyrket idealisme eller snedig kommercialisme – og forsøgene på at legitimere sig selv, sin profession og hundedyre udfaktureringspriser – så har landets jurister etableret en gratis retshjælp.

Her kan mennesker, som kommer i klemme i juridiske systemer få en gratis omgang af gode råd på de presserende problemer, som livet indimellem byder på. Men hvad med de journalistiske systemer? Ja, her er der ingen hjælp at hente for mennesker, som får en journalist i øret eller en mikrofon stukket op under næsen, selvom mange af os ved, at de journalistiske systemer ofte har større slagkraft – på gode og ondt – end de juridiske.

Det er ganske enkelt ikke godt nok, og derfor har vi brug en art journalistisk hjælpetjeneste, hvor vi stiller vores kendskab til journalistikken gratis til rådighed for enhver borger i dette land, som kan have behov for at blive klogere på journalistikkens værktøjer, virkemidler og metoder. En journalistisk hjælpetjeneste, som måske også kan være med til at legitimere vores vigtige virke på samme måde som juristerne har set behovet for at gøre det.

Og at vi ikke alene har behov for en journalistisk hjælpetjeneste af rene altruistiske årsager – fordi vi bare gerne vil gøre noget godt for det samfund, hvis ve og vel vi begrunder vores eksistens ved – har de seneste uger givet flere eksempler på. Mest markant er, at et stærkt flertal på Slotsholmen i denne tid diskuterer, hvordan man på mere håndfast vis kan indskærpe overfor medierne, hvordan de bør forholde sig i en række forskellige tilfælde.

Disse forsøg fra Christiansborg på at påvirke de redaktionelle prioriteringer har vi ladet nogle af tænketankens skarpe medlemmer om at tolke og tænke videre på. Læs derfor i denne udgave af vores månedlige magasin om journalistisk udvikling, hvad Berlingskes Lisbeth Knudsen og TV2′s Jacob Nybro mener om politikernes ønsker for fremtidens mediepraksis, og hvilke principper tænketankens medlemmer i stedet synes burde være styrende for danske nyhedsmediers publicistiske funktion.

Dette er også et emne, som optager flere af skribenterne i en ny udgivelser fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I anledning af den gamle journalist-højskoles 40 års jubilæum udfolder en række af skolens forskere, der forskellige fagligheder henover et dusin kapitler. Og så er det det emne, som om muligt er endnu mere påtrængende på den anden side af Østersøen. Sådan som det fremgår af en netop offentliggjort engelsk rapport omkring fremtiden for den undersøgende journalistiske i tiden efter telefon-hacking-skandalen.

Men vi har naturligvis meget mere stof med AHAheds-potentiale. Månedens frontlinje-artikel tager afsæt i en ny, netop bestået masteropgave, der beskriver, hvad danske nyhedsmedier og – formidlere kan lære af søgemaskine-optimering. Det lyder måske kedeligt eller teknologi-tungt, men her gemmer sig et formidlings-potentiale af de store, når fremtidens nyhedshistorier skal både indsamles og formidles. Endelig har vi de øvrige vante, men ikke mindre interessante ting, såsom nye digitale værktøjer, visualiseringer og henvisninger til hyperspring på nettet.

Alt sammen formidlet, også i denne måned, med håbet om, at det kan inspirere til refleksion og måske ligefrem reel innovation rundt omkring i det danske medielandskab og blandt de brugere, som måske godt kan bruge en hjælpende hånd ind imellem.

God læselyst - Peter Bro, marts 2012