En af nutidens vise mænd. Det kan man med rimelighed kalde Haim Harari. Ikke fordi han er født i Jerusalem, men fordi han er fysiker og professor på Weizmann Institute of Science i Rehovot i Israel. Han er som de fleste forskere forgabt i data og alle dens muligheder, men han er også udtalt skeptiker af internettet som kognitiv kannabis.
»The Internet allows us to know fewer facts, since we can be sure they are always literally at our fingertips, thus reducing their importance as a component of the thought process,« skriver han i sit indlæg til Edge-bogen Is the Internet Changing the Way You Think.
En pointe, der måske er værd at tage med til refleksion på løbeturen eller i badet for de mange medie-folk, som bruger størstedelen af dagen wired up.
På den anden side tillader internettet jo netop medierne at inddrage store mængder data i deres journalistiske laboratorier. Der ligger en guldgruppe af vigtige historier om udvikling, tendenser, svig og misbrug i data. Ikke frit – ikke åbent nok – men let tilgængelig på nettet, og mulighederne for at behandle store mængde data har aldrig været bedre.
Alligevel har mediere ikke rigtig taget ejerskab over internettets datamarker. Ganske få danske medier og journalister har for alvor og med succes kastet sig over databaseret eller datadrevet journalistik.
Det er krævende, men det bliver nemmere og nemmere. Teknisk set. For heldigvis har vi en enorm ressource i de it-mæssigt veludstyrede, kreative nørder som har programmeret easy-to-use scraping værktøjer, sorterings-maskiner og smarte og flotte måder at visualisere enormt store mængder data på.
Derfor kræver datajournalistik ikke, at man er baron af HTML og MySQL men snarere, at man er en forbandet god journalist. Dataen er ingenting, hvis ikke der bliver stillet de rigtige spørgsmål, hvis ikke den bliver objektivt behandlet og hvis ikke den fortæller en historie. Det, der synes at mangle, er de rigtig gode idéer – og det er i virkeligheden nok her, mange kommer til kort. Inklusiv undertegnet. Dataen som en naturlig del af idéudviklingen og tankeprocessen – præcis som den prisbelønnede professor funderede over.
Læs derfor videre i denne måneds ahaheder, hvor blandt andre Jyllands-Postens Kaare Sørensen og Syddansk Universitets Filip Wallberg giver deres gode idéer og tanker om, hvad der bliver den næste fede journalistisk app.
Læs også månedens frontlinje-artikel ”Tag på tur med mobiljournalistikken” der omtaler en allerede eksisterende geo-nyheds app, og ‘Linket‘ henviser til flere gode idéer fra ind- og udland. Læs også de vanlig bogomtaler i Forskningen: ”Kreativitetens grundprincip” og ”Digital slagkraft”, hvor chefredaktøren har læst samlet set 500 sider med vise ord – netop om at få gode idéer og om, hvad der lægger ham selv til opgave, at inddrage datajournalistikken i journalistuddannelserne.
God læselyst,
Agnete Finnemann Scheel – april 2012
Nyhedsbrevet
-
Rasmus Nielsen: Journalist – bliv ved din læst
1 maj, 2013
-
Opinions-journalistik
1 maj, 2013
-
Leder: Journalistisk rollespil
1 maj, 2013
-
Vestlige medier kan også lære af Kina
1 maj, 2013
-
Journalistisk kunst
1 maj, 2013
-
Rasmus Nielsen: Journalist – bliv ved din læst
1 maj, 2013
-
Opinions-journalistik
1 maj, 2013
-
Leder: Journalistisk rollespil
1 maj, 2013
-
Vestlige medier kan også lære af Kina
1 maj, 2013
-
Journalistisk kunst
1 maj, 2013
-
Susanne Hegelund: Vigtig debat i en tid, hvor mange af os bevæger os rundt i et hav af forskellig...
-
Jens Ringberg, DR Nyheder: Det er bestemt relevant at spørge, hvad det betyder for journalistikken at medi...
-
Aske Kammer: Når man har læst rapporten, som ganske rigtigt er stærkt anbefalelsesværdig,...
-
John Olav: Mange gode tips her, men jeg er litt i tvil om punkt 1: Forelskelse gjør som kj...
-
Agnete Finnemann Scheel: Hej Martin Jo, det har du ret i. "Mistanken" var koblet til en anden pointe, ...

Du kan ikke skrive kommentarer
Vi beklager, men du kan ikke skrive en kommentar her.