Leder: Stanford-eksperimentet

 

Leder

Et kvart årtusinde ville det under normale omstændigheder tage den amerikanske universi­tets­lektor, Andrew Ng, at undervise de hundredetusinde studerende, som han henover bare et enkelt semester har forelæst, rettet opgaver og eksamener for på Stanford Universitet. Bag­grunden for denne studentereksplosion er naturligvis, at den unge forsker fra den amerikan­ske vestkyst sammen med kolleger er begyndt at eksperi­men­tere med E-læring – i stor stil.

Resultatet har været den mest massive og forskelligartede gruppe studerende i forhold til alder, nationalitet og religiøse tilhørsforhold, som velsagtens nogen undervisnings-institution nogensinde i verdenshistorien har haft mulighed for at uddanne. Men vi har med Stanford-eksperimentet kun lige fået fingre i en flig af den fremtid, som er på vej inden for forelæsnings-industrien.

LÆS OGSÅ: Hjælpetjenesten

Stanford har nemlig nu indledt et samarbejde med andre universiteter om at bidrage til en ny internationalt orienterede undervisningsportal. Ambitionen er, at gøre det muligt for et stadig større antal mennesker rundt omkring i verden at uddanne eller videre­uddanne. Den ambition kommer også til udtryk ved, at kurserne bliver udbudt til en brøkdel af, hvad det normalt koster at blive indskrevet på det prestigiøse Stanford, hvor de samlede udgifter for et studieår sagtens kan ramme den forkerte side af et par hundrede tusinde.

Men når auditorierne bliver virtuelle, behovet for kollegieværelser bliver spredt ud på deltagernes hjemmeadresser fra New Delhi til brokvartererne i København, og når universitetsboghandlernes udgifter til husleje og ansattes månedslønninger kan spares væk til gengæld for et omfattende E-pensum, ja, så kan den kolossale vækst i antallet af studerende, der betaler omkring 100 USD for et enkelt kursus snart opveje de lavere kursusudgifter.

Og dertil kommer, at de nye E-universiteter har en lang række oplagte følge-effekter på indtjeningsområdet. Her venter et stort marked for skræddersyede reklamer, der rammer uhyre præcist, fordi interesserne bag E-kursisterne fremgår af deres kursusvalg, og her venter et stort marked for job-annoncer, fordi virksomheder med mand- og kvindskabs-mangel ganske, ganske præcist kan ramme potentielle ansøgere inden for marketing, arkitektur, ingeniør-faget eller andre fagområder.

LÆS OGSÅ: Mysterieskaber

Udviklingen er udtryk for, at selv en af samfundets allermest traditionsbundne institutioner, nemlig universiteterne, i disse år er begyndt at arbejde med nye forretnings- og finansieringsmodeller. Modeller, som tilmed bidrager til, at disse forsknings- og undervisningsinstitutioner kan blive endnu bedre til at udvikle og udvide deres nøglekompetencer i forhold til at indfange og formidle nye viden, så den bliver anvendelig for et stadig større antal mennesker i det omkringliggende samfund – også i andre lande.

Lignende udviklingsmuligheder kendetegner andre af samfundets vigtigste institutioner. Ikke mindst nyhedsmedierne og journalistikken – og det sætter vi særligt fokus på i denne juni-udgave af AHAheder, som samtidig er vores sidste udgave inden sommerferien kalder. Dette fokus kommer ikke mindst til udtryk hos vores tænketank, hvor Politikens Stig Kirk Ørskov, Berlingskes Pernille Tranberg og Altinget.dks Rasmus Nielsen sætter fokus på, hvad E-udviklingen giver af muligheder og besværligheder for fremtidens medieverden.

Månedens frontlinje-artikel følger trop. Artiklen beskriver en ny studenter­opgave, der er blevet lavet i det såkaldte J-lab-fag ved journalist-uddannelserne i Odense, og som har ført til etableringen af en ny web-portal omkring reality-tv. Stofområdet kan synes begrænset – og meget langt fra journalistikkens publicistiske kerneområde. Men det er et nyt og godt eksempel på, hvordan nye medieforretninger og finansieringssmodeller kan etableres, hvis man som journalist og journaliststuderende er tilstrækkeligt kreativ og skarp i forhold til at kombinere journalistiske kernedyder med kompetent kommerciel tænkning.

Månedens konstruktive forskningsnoter, der jo altid bringer nyt om bøger, artikler, rapporter og andet, som kan inspirere journalistikken, omtaler denne gang en ny rapport, der  beskriver, hvad der sker ved online-mediernes frontlinje, og vi omtaler en ny bog, der beskriver, hvordan produktions- og distributionsforholdene i nyhedsformidlingen udvikler sig i disse år. Begge udgivelser – den ene er piv-gratis, hvis man følger vores link til Oxford Universitets hårdt prøvede servere – rummer mulighed for gode AHA-oplevelser.

Og derudover har vi så alt det andet gode AHAheds-fremmende grundstof i form af nye digitale værktøjer, illustrationer, inspiration til kalenderen og meget, meget mere …

God sommer-læselyst

Peter Bro, juni 2012