
TEKST PETER BRO // ILLUSTRATION ANETTE BYBERG
Forskningen
At anskue alverdens forhold som netværk med linjeføringer og knudepunkter er blevet en populær tilgang i mange sammenhænge. Alt fra transportruter til terrorist-celler, forbryder-syndikater og andre mindre skræmmende mellem-menneskelige relationer bliver i dag identificeret og illustreret, som forskellige former for netværk, og de senere år har tendensen også grebet om sig blandt journalistik-forskere. Det fremgår med al tydelighed i bogen Network Journalism, hvori forfatteren anskuer nyhedsmediernes virke som et netværk.
Denne betragtemåde er ifølge den tyske forfatter Ansgard Heinrich, en tidligere journalist og nuværende journalistforsker, blevet aktualiseret af flere forhold. På den ene side er nyhedsformidlingen blevet stadig mere international i den forstand, at nyhedshistorier og –kilder fra de fjerneste egne af verden i stadig hurtigere strømme glider rundt mellem skærme fra New Zealand til Norge. Det er en udvikling, som kan – og er blevet – visualiseres af store korttegninger over nyhedsstrømmene, lynsnare og verdensomspændende flows.
LÆS OGSÅ: Delagtiggørelsens tidsalder
Men det er ikke kun nyhedsdistributionen, der på meningsfuld vis kan tænkes som netværk. Det samme kan selve nyhedsproduktionen. At betragte journalistikken som netværk er således også, ifølge forfatteren, blevet aktualiseret af, at der indgår stadig mere komplekse former for samarbejde inden nyhedsartikler og –indslag bliver udgivet og udsendt. Borger-journalister, bloggere, mediebevægelser og alverdens andre former for alternative nyhedsproducenter blander sig med de professionelle nyhedsformidlere.
Begge udviklingstræk rummer bogen massevis af eksempler på. Eksempler, såsom Neda, hvis død under de Iranske valgprotester i 2009 blev foreviget af andre demonstranter og snart derefter var at finde på TV-stationer – og mange andre former for medie-platforme – verden over. Men hvor mange af eksemplerne er velkendte, tilbyder netværks-tilgangen og den terminologi, som følger med den, sagerne en ny forståelses-ramme i denne boglige sammenhæng.
LÆS OGSÅ: Inden journalisterne forlader mediebygningen
Bogens store styrke er således, at den introducerer nogle nye betragtemåder og begreber, som gør det lettere at forholde sig analytisk til de besværligheder og muligheder, som er fulgt med de stadig mere flydende og foranderlige relationer, der kendetegner nutidens nyhedsformidling. Og savner man et skarpere blik for tidens forandringer kommer her et sæt stærke teoretiske linser i skikkelse af et små 300 tætskrevne siders forskningslitteratur. En bog, der udgivet i Routledges nye internationale serie omkring journalistik-forskning.
Kilde: Ansgard Heinrich (2011) Network Journalism. New York: Routledge.
Nyhedsbrevet
-
Rasmus Nielsen: Journalist – bliv ved din læst
1 maj, 2013
-
Opinions-journalistik
1 maj, 2013
-
Leder: Journalistisk rollespil
1 maj, 2013
-
Vestlige medier kan også lære af Kina
1 maj, 2013
-
Journalistisk kunst
1 maj, 2013
-
Rasmus Nielsen: Journalist – bliv ved din læst
1 maj, 2013
-
Opinions-journalistik
1 maj, 2013
-
Leder: Journalistisk rollespil
1 maj, 2013
-
Vestlige medier kan også lære af Kina
1 maj, 2013
-
Journalistisk kunst
1 maj, 2013
-
Susanne Hegelund: Vigtig debat i en tid, hvor mange af os bevæger os rundt i et hav af forskellig...
-
Jens Ringberg, DR Nyheder: Det er bestemt relevant at spørge, hvad det betyder for journalistikken at medi...
-
Aske Kammer: Når man har læst rapporten, som ganske rigtigt er stærkt anbefalelsesværdig,...
-
John Olav: Mange gode tips her, men jeg er litt i tvil om punkt 1: Forelskelse gjør som kj...
-
Agnete Finnemann Scheel: Hej Martin Jo, det har du ret i. "Mistanken" var koblet til en anden pointe, ...

Du kan ikke skrive kommentarer
Vi beklager, men du kan ikke skrive en kommentar her.